Fundering Nemt Fundament

Fundering

fundering, (af lat. fundare ‘grunde’, ‘grundlægge’, af funs ‘grund’), udførelse samt den praktiske udformning af bygværkers fundamentering, dvs. grænsefladen mellem en konstruktion og jorden.
Fundamenter under huse udføres som regel enten som et stribefundament eller et punktfundament.
Stribefundamenter i beton

Stribefundamentet er altid udført i beton og overfører kraften fra bygningens konstruktion via en stor overflade, der er støbt ned i det bærende jordlag. Danske beboelseshuse bygget efter 1910 har normalt et stribefundament, der er støbt i beton på stedet. Det er 30-40 cm bredt og gravet 90-120 cm ned i jorden. Der er altid fundament under husets ydervægge og de bærende indervægge samt under søjler, tunge skorstene og pejse.

Pæleværk under stribefundamentStribefundamentet giver god kontakt med jorden, men det kræver en meget kraftig og stiv konstruktion. Da jorden altid er bevægelig, er store konstruktioner mere udsatte. Stribefundering og revnedannelse gør huset udsat for indtrængning af fugt, jordstråler og gasarter som fx radon. Stribefundamentet er stadig en stor udfordring ved husbyggeri og en fortsat voksende del af udgifterne til det samlede byggeri.

Punktfundamenter er historisk set altid anvendt som det bærende fundament under et stribefundament i de tilfælde, hvor bærende jordlag er mere end to til tre meter under overfladen.

Punktfundamenter i stål og beton

Punktfundamenter bruges både til dybdefundering og i stedet for stribefundamenter ved lettere byggerier. Lettere byggerier er oftest af træ og kan med fordel holdes helt fri af jorden, som fx træhuse, sommerhuse, kolonihaver, hytter m.m. Punktfundamenter er desuden også de stolper, vi støber i jorden til fx hegn, carport, terrasse, lysmaster m.m. Punktfundamenter holder byggeriet fri af jorden og overfører bygningens kræfter til det bærende jordlag ligesom stribefundamentet. Skruefundamenterne er særligt velegnede til punktfundering, og de kan erstatte stribefundamenter i beton.

Al professionel fundering starter i bærende jordlag

Bærende jordlag er den tekniske betegnelse for det stabile og naturligt komprimerede uorganiske jordlag fra istiden uden sætningsgivende jordlag under sig. Bærende jordlag er fx moræneler, fed ler, siltholdig ler, ren silt, morænesand, smeltevandssand, leret sand, siltholdig sand og naturligt aflejret grus. De ikke-bærende jordlag er fx muld, tørv, gytje og fyld, der ikke er kontrolleret komprimeret.

Almindelig jordprofil i Danmark

almindelig jord profilDet er almindeligt, at der i Danmark er 20-30 cm muld over det bærende jordlag. KRINNER-skruerne passer perfekt til disse forhold. Jordbundsforhold er dog, som alle andre forekomster i naturen, meget lokale. Derfor er det altid godt at undersøge jordbundsforholdene nærmere før især større funderingsprojekter.

Frostfri dybde

Det gælder, at fundamenter skal ned til frostfri dybde, der er ca. 90 cm og under overfladen i frit land, men frostfri dybde kan være mindre fx under overdækninger, halvtage og tæt på huse.

Hvad skal punktfundamentet kunne?

Punktfundamentet skal optage en række kræfter fra bygningskonstruktionen til jorden.

  • Tryk: fundamentet skal kunne bære konstruktionens vægt inklusiv vægt fra brug (mennesker, møbler m.m.), sne og vindkræfter.
  • Træk: Fundamentet skal kunne modstå trækkræfter, som vind kan skabe over et tag, når stormen suser henover – eller når et vindstød presses ind under en carport og løfter den op. Dette træk kan være enormt og kræver en god forankring i jorden.
  • Vandret belastning: Et hegn, et skilt eller andre fritstående stolper til fx en carport eller et halvtag skal kunne modstå et vindtryk på siden, der kan komme fra fx biler, lastvogne, et tog eller en storm. Fundamentet må ikke kunne give sig, når man skubber til det.

Praksis og nye forsikringsregler

Det er kun muligt at fundere korrekt efter foreskrifter ved at sætte punktfundamenterne i det bærende jordlag, men i praksis ændres jordens profil sig ofte inden for få meter. Derfor lader mange funderingsteknikker sig alligevel udføre i praksis. Der er dog nye forsikringsregler, som du skal være opmærksom på.

Nu skal du bruge masser af beton eller skruefundamenter

Efter klimaændringerne er indtrådt med nye erfaringer fra de kraftigere storme, er der opstået et nyt forsikringskrav om, at lette byggerier (fx hegn, terrasser, carporte, fritidshuse og haveskure) skal funderes efter forskrifterne.

 

Skaden må ikke skyldes manglende fundering.

Det betyder, at du skal anvende den rigtige mængde beton under eller omkring stolperne – eller også skal du benytte de rette skruefundamenter.

Punktfunderingsmetoder:

Pæleramning

Du kan slå pæle af træ, stål eller beton i jorden med en hammer eller med rammeslag. Et rammeslag er et tungt metalrør med bund i, som du sætter over pælen, løfter op og lader falde ned på pælens top. Denne manøvre gentaget mange gange vil slå pælen ned i jorden. Teknikken har den fordel, at den komprimerer jorden omkring pælen. Det gør pælen stærk både i træk, tryk og vandret belastning. Ulempen er, at teknikken er upræcis, og træ rådner hurtigt i jord. Læs mere om træs holdbarhed. Desuden er det kun ret små pæle, som kan rammes ned med håndkraft. Derfor skal du som regel bruge ret store maskiner til pæleramning til andet end små trådhegn. Denne teknik er ikke forsikringsgodkendt, fordi fravær af beton eller skruefundamenter betegnes som manglende fundering. 

Grav et hul og hæld jord eller beton omkring stolpen

grav et hulDu kan også grave eller bore et hul i jorden til pælen for at sætte den løst i. Herefter kan du skove meget af jorden tilbage omkring pælen og stampe det. Alternativt kan du støbe beton omkring den. Denne teknik har den fordel, at du kan grave hullet så stort, at du med sikkerhed kan sætte alle pælene 100 procent nøjagtigt på linje og i lod. Udfordringen er, at det er nogle ret store huller, der skal graves, og at du løsner jorden og dermed ikke udnytter, at jorden naturligt er komprimeret. Derfor opnår du ikke de samme kræfter i tryk, træk og vandret belastning, som en rammet pæl. Kræfterne skal opnås enten ved at bruge en stor mængde af beton eller ved at stampe jorden hårdt omkring pælen. Det er vigtigt at sikre sammenhæng mellem beton/jord og pæl ved fx at slå brædder på tværs af stolpen under jorden. Denne teknik kræver, at du graver et stort hul og bruger tungt materiel. Det giver et overskud af jord, og det sviner og ødelægger en del omkring hullerne. Desuden skal beton tørre i minimum to til tre dage og helst 30 dage, før det kan belastes. Til sidst er der stadig problemet med, at træ i kontakt med jord eller jordfugt rådner. Denne teknik er kun forsikringsgodkendt med den rette mængde beton.

 

Præfabrikerede betonstolpesten

betonstolpestenDu kan også købe tilstrækkeligt store stolpesten med bjælkesko. Så skal du kun grave et hul i præcis den rigtige dybde og klodse stolpestenen præcist op i hullets bund. Denne teknik har den fordel, at hvis du lykkes med at placere stolpestenen præcist og godt, så har du et godt fundament til skurstolper, som ikke rådner, da de er fri af jorden. Teknikken er svær at mestre i praksis, fordi det er vanskeligt at placere dem nogenlunde præcist. Det skyldes, at du ofte presser stolpestenen ned eller til siden, når jorden skal komprimeres omkring den, (hvilket er nødvendigt). Denne teknik er udfordret af, at bjælkeskoene i betonstøbestenene ikke er stærke nok til fritstående stolper. Bjælkeskoene i betonstolpestenene kan ikke optage vandrette kræfter. Denne teknik er dog forsikringsgodkendt, når betonklodsen er stor nok.

 

 

 

 

Hjemmelavede betonstolpesten

Hjemmelavede betonstolpestenDu kan også grave eller bore et hul med et pælebor, som du sænker et pap- eller plasticrør i og faststøber bjælkesko. Her kan du lave et udmærket fundament til et drivhus eller faste halvtage. Fristelsen og fejlen der ofte gøres er, at du får lavet et alt for lille fundament til dit byggeri, og så er det ikke forsikringsgodkendt alligevel.

 

 

Støbte fundamenter med stabilsko

Støbte-fundamenter-med-stabilskoDette kræver huller på minimum 30x30x90cm, dvs. ni poser beton pr. hul. Teknikken kræver udover gravearbejde en del omhyggelighed med at lave en opstilling, der fikserer stabilskoene i den våde beton, indtil den er størknet. Der bliver også meget jord tilovers. Teknikken er forsikringsgodkendt, da mængden af beton er tilstrækkelig. Stabilskoene sikrer også – modsat betonstolpesten – at fundamentet kan optage både vandrette og lodrette kræfter. Skruefundament KSF U 66×865-91 koster 396 kr. og løser denne opgave på samme måde. Det tager bare kun fem minutter, og så kan det let flyttes eller genbruges.

KRINNERs skruefundamenter 

KRINNER-Skruefundamenter

 

 

Lang holdbarhed og genbrugelig skruefundamenter

Lang holdbarhed og genbrugeligeKRINNER-skruerne er en helt ny mulighed til fundering, fordi den koniske form med gevind og borspids giver nye muligheder. KRINNER-skruerne komprimerer den eksisterende sammenpressede jord samtidig med, at den driver sig selv ned. KRINNER-skruerne har en meget lang holdbarhed og kan derfor også let skrues op og genplaceres et andet sted. De er derfor mere klimavenlige end beton.

Ekstrem stærkt skruefundament

Ekstrem-stærkKRINNERs-skruefundamenter er stærkere end pæleramningsteknikken, fordi gevindet giver det en stor overflade, der tilmed sikrer forbindelsen med den sammenpressede jord omkring skruen. Du kan sammenligne det med at bruge henholdvis søm eller skruer i træ: Skrueteknikken giver mere styrke til konstruktionen på alle måder, og så er den vibrationsfri. Derfor ødelægger slag ikke stabiliteten i materialet omkring skruen (eller langt fra skruen). Skal skruen trækkes ud uden rotation, så må du også trække træmateriale med ud. Dette gør skruer stærkere end søm. Det samme gør sig gældende ved et skruefundament, og derfor er det stærkere end en rammet pæl og meget stærkere end nedsatte og nedstøbte betonklodser. Se KRINNERs erfaringsbaserede internationale fordimensioneringstabel.

Præcis placering og lille risiko for sten med skruefundament

Skruefundamenterne kan placeres mere præcist end fx rammede pæle og stolpesten. Du behøver kun en forholdsvis lille diameter på skruefundamentet for at opnå en tilsvarende styrke. Dette mindsker også risikoen for at ramme en stor sten eller en rod. En lille KRINNER-skrue kræver 10 gange mindre plads end et gravet hul. KRINNERs skruefunderingssystem er baseret på, at du slår eller borer styrehullet for fundamentet på ø35-40mm. Styrehullet bevirker, at skruen holder sporet, hvor du har placeret det. Desuden vil mindre sten skubbes eller knuses, og evt. rødder skubbes af styrehullet.

Hurtigt med skruefundament

hurtigSkruefundamenterne har en særlig fordel – det er mange dage hurtigere end betonløsningerne og kan belastes med det samme. Beton skal tørre i tre dage og er derfor udsat for storme og uheld. Skruefundering medfører færre arbejdsprocesser. Du slipper for at grave, ligge på maven, blande beton, midlertidig fiksering af pæle, støbning og lukning af hul med restjord og bortkørsel af jord. Skruefundamenterne installeres til sammenligning på fem minutter og kan belastes med det samme. De få og hurtige processer sparer kørsel for professionelle og ture til trælasten for selvbyggere.

Skruefundament gennem belægning

Med skruefundamenterne skal du ikke fjerne jord. Derfor kan du også fundere korrekt gennem belægninger af fx skærver, fliser, brosten, asfalt og beton, hvis du borer eller skærer et hul og fjerner de øverste lag stabilgrus i hullet.

Let udstyr – gå igennem stuen på strømpefødder med vægten af en betonklods på 800 kg.

Der særlige ved skruefunderingsteknikken er, at skruerne og maskineriet, der skal anvendes, er let. Du kan fx gå igennem stuen med maskineriet, der kan sætte et fundament med en bæreevne på seks ton og et træk på 2,5 ton, (hvilket er en ret stor betonklods på over en m3). Almindelig beton vejer omkring 2.300 – 2.400 kg/m³.

Flyt byggeriet med skruefundamenter

Skruefundamenterne kan genbruges, fordi de er langtidsholdbare og har gevind. Dette betyder, at du kan ændre placeringen af fx læhegnet, terrassen eller carporten. Da udendørs træbyggeri kun yderst sjældent skal holde over 15 år, vil de små KRINNER skruefundamenter til terrasser og carporte oftest holde længere end deres formål. Da kan det også være en fordel let at kunne fjerne dem igen og genbruge materialet.

Vibrationsfri fundering med skruefundamenter

Let og vibrationsfri installering af op til 20 meter lange skruer gør KRINNER-skruerne velegnede til dybe funderinger og efterfundering af eksisterende bygninger. Du kan lettere komme frem med udstyret, og skruefundamenterne kan nemt bygges til en meget stor og lang skrue.

Skruefundamenter kan erstatte det traditionelle stribefundament

Fordi KRINNER-skruerne er så stærke, kan de gøre det, der har været vandret i 100 år, lodret. Med betonfri skruefundamenter bliver det hurtigere, billigere og mere klimavenligt at bruge punktfundamenter frem for betonstribefundamenter. Funderingen er lige så sikker som beton, og KRINNER-skruerne er også forsikringsgodkendte. Med punktfundamenter, der holder huset fri af jorden, undgår du radonstråler og fugtproblemer.

Skruefundamenter kan holde lige så længe som beton

Det siges, at beton holder i 100 år, men det er en sandhed med modifikationer. Beton holder kun meget længe, når det ikke udsættes for vand og fugt. Kun kvalitetsbeton holder så længe i jorden. Selv de store danske broer, der er lavet af det fineste beton, har vist sig at smuldre på meget kort tid. Læs evt. om levetiden for beton. KRINNER-skruerne holder så længe, det ønskes. Da de er CE-mærkede efter DIN EN ISO 9010-2, varmforzinkede efter DIN EN ISO 1461 og fås i forskellige godstykkelser er basis i orden til langtidsholdbart byggeri. Jordbunden og de klimatiske forhold spiller altid ind, og derfor kan der ikke gives generelle garantier for holdbarhed. Vi kan fremstille fundamenter med øget godstykkelse og meget tykkere zink-lag. Yderligere duplex-maling eller coating er også muligt at påføre, ligesom det også er muligt at få fundamenterne katodisk beskyttet. Vi kan med andre ord altid sikre en holdbarhed på mere end 100 år – selv i korrosions-aggressive miljøer og tilmed med mulighed for at demontere byggeriet.

Byg på forurenet jord med skruefundamenter

Fordi skruefundamenterne komprimerer den eksisterende jord, er det også muligt at bygge på forurenet jord uden at skulle rense jorden. Da rigtig meget byjord er olieforurenet, tilbyder skruefundamentet en billig løsning på byggeriet på grund af jordforurenings-problemet.