Nemt Fundament-om-os

Nemt Fundament

Nemt Fundament er specialister i fundering med skruefundamenter, der kan anvendes til bl.a. carporte, garager, terrasser, skure, legepladser, hegn, tilbygninger, drivhuse, skilte, sommerhuse og kolonihaver.

Vi er forhandlere af professionelt værktøj og materialer til skruefundering – bl.a. KRINNER’s skruefundamenter, og har forhandlere på blandt andet Fyn og i Jylland

Der er mange fordele ved at anvende skruefundamentet:

  • Fundamentet er lige så stærkt og sikkert som beton
  • Byggeriet holdes fri af jordfugt, hvilket giver den længst mulige holdbarhed til byggeriet
  • Fundamentet er forsikringsgodkendt
  • Fundamentet har lang holdbarhed
  • Installationen ødelægger ikke haven eller grunden med gravearbejde
  • Installationen kan foregå i hedebølge og frostvejr
  • Fundamentet kan installeres gennem belægninger (fliser, sten, beton, grus eller asfalt)
  • Fundamentet kan flyttes og genbruges

Som eneforhandler af KRINNER’s skruefundamenter i Danmark og på Island, Færøerne og Grønland varetager Nemt Fundament salget og udviklingen af kvaliteten i funderingerne i disse lande.

Nemt Fundament udbreder kendskabet til teknikken ved at anvende skruefundamenter, hvor de oplagt erstatter andre funderingsformer.

Nemt Fundament støtter Kræftens Bekæmpelse, lokale idrætsklubber gennem OK-brændstof og Wikipedia for fri tilgængelig viden.

Nemt Fundaments baggrund

Rune Roepstorff Nissen står bag Nemt Fundament. Som 17-årig, i 1991, bestod han svendeprøven med ros hos tømrermester Jan Willems i Helsingør. Han er af den sidste årgang af mesterlæreelever fra et traditionsfirma, der havde speciale i at renovere de fine gamle huse i Helsingør.

Rune Roepstorff Nissen finder glæde i kvaliteten i enkle og gedigne løsninger inden for alle håndværk. Han er derfor konservativ, hvad angår nye byggematerialer, men KRINNER’s skruefundamenter er så simple og funktionelle – så tyske – at deres fordele ikke kan overses. Det er langtidsholdbart, klimavenligt og genbrugeligt – netop som de klassiske materialer også ofte er det.

Se alle produkterne