Nemt Fundament på Building Green 2016

20.10.2016

Igen i år har Nemt Fundament en stand på Building Green messen, hvor vi vil fremvise vores skruefundament for alle med interesse for miljøvenlige og bæredygtige fundamentløsninger.

På Building Green samles byggebranchens aktører om den fælles vision: At øge ambitionsniveauet for bæredygtigt byggeri i Danmark. I år kobles byggeriet sammen med byrummet under temaet ”Byggeriet i det bæredygtige byrum”.

Nemt Fundament tilbyder miljøvenlige, nemme og økonomisk fordelagtige fundamenter til alle former for lette byggerier. Derfor er Building Green et naturligt sted at fremvise vores fundamentløsninger.

Messen finder sted i Forum i København den 2.-3. november. Det er gratis at deltage, og du kan tilmelde dig her.

Kom forbi årets Building Green messe og få en snak med Nemt Fundament og se vores løsninger. Du finder os på stand 134.

Læs mere om Building Green på www.buildinggreen.eu.