Skruefundament en del af berømt arkitekturprojekt

20.09.2016

Nemt Fundament har udført en opgave for NCC, der har været med til at udvikle ”Dome of Visions”, der er et drivhus. Domen er et forsøg på at inspirere til nye måder at bo på.

Dome of Visions er en 10,5 meter høj og 21 meter bred kuppel med et grundareal på 350 kvadratmeter. Domen består af to overlappende geometrier og er en geodætisk kuppel.

Siden den kuppelformede bygning første gang blev bygget på Krøyers Plads i København i marts 2013, har Dome of Visions flyttet placering fire gange. De mange flytninger har været mulige, fordi kuplen har været og er funderet med Nemt Fundaments 46 KSF M 76x3000M16 skruer.

Skruefundamenterne, som Dome of Visions er funderet på, er boret igennem beton, asfalt og sand. Derfor har det ikke været nødvendigt at grave ud til fundament, hver gang kuplen har fået ny placering. Skruefundamentet er CE-godkendt og genanvendeligt. Hver gang Dome of Visions er blevet flyttet og bygget op et nyt sted, er de samme skruefundamenter blevet brugt igen til at fundere kuplen.

Skruefundamentet har bevist sin styrke som erstatning til et klassisk fundament. Det gælder økonomi, effektivitet og vejr, da placeringen direkte ved vandet i både København og Aarhus også har betydet mere blæst og til tider hårdt vejr.

Formålet med Dome of Visions har bl.a. været at finde nye veje til bæredygtigt byggeri og materialeforbrug. Netop derfor er der et godt match mellem Dome of Visions og Nemt Fundaments skruer til fundering, da de anvendte skruefundamenter består af 75 procent genbrugsstål og er genanvendelige.